Luk

Sct. Knudsborg

Sct. Knudsborg, der er beliggende direkte ved Lillebælt i Brenderup tæt på Middelfart, og med privat strand samt en stor grund på hele 2,5 ha.

Sct. Knudsborg indeholder en stor spisestue med panoramaudsigt, hvor der kan dækkes op til 100 gæster. Hertil er en stor opholdsstue. I forlængelse af spisestuen/selskabslokalet er et veludstyret industrikøkken. Her er alt hvad der skal være i et køkken og mulighed for at lave mad til hele selskabet. I køkkenet er der en trappe til kælder med køle- og fryserum, viktualierum samt fyrrum. Fra kælderen er der desuden udgang til parkeringspladsen.  Ud til Lillebælt ligger en lille platform, hvor man kan blive viet (I skal dog selv sørge for kontakt til præst/giftefoged).

Der er en stor hall med reception og 4 gæstetoiletter. Der går en fordelingsgang ned i ”nord- og sydfløjen” med i alt 26 soveværelser med 2 enkeltsenge i hvert samt 22 badeværelser. 4 af værelserne i ”sydfløjen” har direkte udgang til den udendørs swimmingpool, som kan benyttes i perioden 1/5 – 30/9. Der er derudover et vaskerum med to vaskemaskiner og to tørretumblere. Med egen indgang er der en ”krostue”, hyggeligt møbleret med billardbord, dart, TV og bar med bl.a. vinkøler.

Til Sct. Knudsborg hører der 4 små separate huse til hver 4 personer, der kan tillejes (ialt 16 ekstra sovepladser) – forespørg om prisen.

FAKTA:
Antal værelser: 26
Antal sovepladser: 58
Antal gæster i festsalen: 100

overskrift

WEBSITE

overskrift

FACEBOOK

overskrift

INSTAGRAM