Luk

KlosterskovFoto

KlosterskovFoto

KlosterskovFoto har fokus på at skabe naturlige romantiske portræt billeder igennem bevægelse og semi-opstillede portrætter. De naturlige portrætter skaber jeg igennem forskellige bevægelser fx walk and talk, gommen der snurrer bruden rundt m.m, som bidrager til jeres naturlig kropssprog, smil og grin. Bevægelse skaber levende portrætbilleder, er unikke for alle brudepar, og kan fjerne lidt af det anspændte ved at stå foran et kamera. Her skal i bare være jer selv og nyde hinanden.  Portræt sessionen er nøje planlagt inden den store dag, og bliver planlagt ud fra et fysisk møde med jer, hvor vi snakker om mulighederne på den portrætlokation der er valgt.

Jeg kommunikerer meget under portrætfotograferingen så i ikke er i tvivl om hvad jeg tænker, hvad jeg laver, eller hvad planen er. Jeg guider og hjælper så meget som jeg kan mærke i har behov for, hjælper jer til at tænke på skønne kærlige, sjove stunder, så vi får jeres naturlige smil og kærlighed frem på billederne. Jeg bestræber mig på at portrætfotograferingen bliver en sjov og hyggelig stund for jer som par, og en stund i kan kigge tilbage på som en oplevelse og et godt minde på jeres store dag.

Lige så meget jeg kan snakke under en portrætfotografering, lige så stille er jeg ved vielse og festlighederne. Her bestræber jeg mig på at være en flue på væggen, eller bevæge mig stille og med mindst mulig opmærksomhed imellem gæsterne for at få foreviget stunderne med jeres gæster, og fange de små øjeblikke, jeres gæsters latter, og ikke mindst forevige stemningen fra jeres store dag.

Kom gerne forbi til en snak om hvad jeg kan tilbyde jer, og hør/se mere om min stil, mine tilgang til bryllupper og hvad i kan forvente med KlosterskovFoto.