På WoodByLaas stand bliver du suget ind i et festunivers, hvor der er fokus på specialdesignet festpynt i egetræsfiner samt diverse forskellige akryler og spejlakryler.
Der kan opleves inspirerende borddækninger, hvor bordkort, menukort, velkomstskilt mm. er fremstillet ud fra et personligt ønske til materiale, farver og layout, som forenes med den resterende borddækning og fuldender den røde tråd i brylluppet.
Et udvalg af eksklusive invitationer og Save the Date produkter fremstillet i træ eller akryl kan ses på standen.
Endvidere kan kage- og barmiljø opleves på standen til inspiration for, hvordan du kunne ønske at dette skal designes til jeres store dag.