Luk

Noriel

Smykker & vielsesringe

Noriel

For Noriel er jeres bryllups smykker og jeres vielsesringe, helt særlige. Vielsesringene er et symbol på jeres kærlighed, jeres løfte og en ny epoke i jeres historie som familie.

Det er min største fornøjelse at hjælpe jer med at designe og udforme jeres ringe, som vil minde jer om jeres kærlighed og bryllupsdag, i mange år fremover.

Designet vil være jeres. Det kan både være klassisk – som en alliancering eller solitairering – eller et andet helt unikt udtryk, som ikke er tænkt endnu. Mulighederne er mange og jeres ringe skal afspejle jer.

Vi begynder processen med et personligt møde i værkstedet hos mig i Smørum, tæt ved København. Her taler vi om materialer, drømme og ønsker – og imens vi taler, skitserer jeg jeres ideer, så visionen tager form.

Måske ønsker I at genanvende arvede ringe eller andre arvesmykker? Det er en særlig ære at væve generationernes historie sammen ved at genbruge materialer og smelte fortid og nutid sammen i jeres design.

Først når vi sammen er enige om designet, påbegyndes arbejdet. Ringene prøvetilpasses og finjusteres indtil de er færdige og klar til jeres store dag.

Smykker fra Noriel er håndlavede på eget værksted, og I kan være del i processen hvis I ønsker det. Som en særlig gestus tilbyder jeg at filme øjeblikket hvor medbragte materialer smeltes sammen – et minde om ringenes skabelse, som I kan tage med jer videre.

Til inspiration findes også en lille Noriel-kollektion, skabt med håndværksmæssige kærlighed, som jeg glæder mig til at vise jer. Den indeholder både eksempler på forskellige design til ringe, men også øreringe, armbånd og halskæder.

Jeg glæder mig til at byde jer velkommen.

Hilsner Kate
Noriel.dk