Til sommerbryllupper hører hotte sommerdrinks, og i øjeblikket er det sæson for hjemmelavet hyldeblomstsaft og lækre blåbær. Her får du opskrifterne på tre drinks med netop disse ingredienser, der både kan bruges som velkomstdrink til bryllupsfesten eller som indslag i baren.
Opskrifterne er beregnet til én person, så ved brug til velkomstbowle, ganger du blot op til de personer, I bliver. Husk at lave en alkoholfri version til de, der ikke må få eller vil have alkohol.
– Put isterninger i et cocktailglas og hæld rom, Rose’s lime og hyldeblomstsaft i. Tilsæt en lille smule vand alt efter hvor koncentreret saften er. Top glasset med hvidvin og rør rundt. Pynt med limeskiver.
– Put isterninger i et cocktailglas og hæld gin og hyldeblomstsaft i. Tilsæt en lille smule vand alt efter hvor koncentreret saften er. Top glasset med hvidvin og rør rundt. Pynt med citronskiver.
NB. De to drinks med hyldeblomssaft kan sagtens laves uden den hårde alkohol, hvis man ønsker et lettere glas eller bowle som velkomstdrink.
– Put isterninger i et glas med stor åbning og hæld gin og Rose’s blueberry mixer i. Top med tonicvand alt efter, hvor stærk den skal være. Put friske blåbær i glasset til pynt (NB. Du kan også sagtens bruge frosne blåbær, så behøver du ikke isterninger, men vær opmærksom på, at de er meget farveægte, så drinken let bliver lyserød/pink-ish).
Du kan evt. selv ændre drinksnavnene til noget, der passer til jeres bryllupsfest og den stemning, i ønsker. Og husk det altid er vigtigt at prøvesmage det man påtænker at servere – men det gør vel ikke noget her midt i sommervarmen.
Skål og god sommer.