Vielsen – sådan foregår den

Traditioner

Selv om man har været til mange kirkebryllupper, kan man pludselig komme i tvivl om meget, når det er ens egen tur. Derfor kommer her en guide til vielsen – så du er klar, når nerverne står på højkant og alles øjne hviler på dig på din bryllupsdag:

Hasle kirke

For gommen kan det være rart at komme i god tid til kirken.

Bruden og gommen kommer til kirken hver for sig.

Gommen må gerne være i god tid og komme tre kvarter i forvejen.

Det kan mindske gommens nervøsitet, hvis han går afslappet rundt og hilser på gæsterne efterhånden, som de ankommer. På den måde får han også hilst på mange, som han måske ikke når at tale med, når festen er i gang.

Når brudens ankomst nærmer sig, skal han stille sig ved alteret med sin forlover. Nu er gommen for alvor i spotlightet, og hvis han er bange for at besvime, kan han vippe på fødderne. Hvil på fodballerne – ikke på hælen.

Husk at gå langsomt

Bruden venter i våbenhuset til kirkeklokkerne har ringet. Hun har typisk sin far (eller hvem ellers, der følger hende op) under sin højre arm.

Efter klokkeringningen går dørene op, og orgelet spiller indgangsmusikken (præludium). Når man er nervøs, kan man godt komme til at spurte op af altergangen, men bruden skal huske at gå langsomt og nyde øjeblikket og de glade ansigter hos gæsterne, der står op på begge sider af gangen.

Mange brude holder krampagtigt stramt på brudebuketten af ren nervøsitet, og i mange tilfælde kommer hun til at placere buketten næsten helt oppe under hagen. Husk derfor at slappe af i armene.

Hvor man sætter sig

Bruden sætter sig med sin far på to stole i venstre side af kirken, mens gommen og hans forlover sætter sig i højre.

Efter indgangssalmen hilser præsten fra alteret, beder en bøn og læser nogle udvalgte tekster fra Bibelen. Efter endnu en salme går man videre til selve vielseshandlingen.

Sig ja to gange

Vielseshandlingen bliver indledt med præstens tale til brudeparret. Brudeparret kan enten træde frem foran alteret eller vente med det til efter talen. Afhængigt af præsten, kan talen være generel og kredse om forkyndelsen af Guds kærlighed, eller den kan være en mere personlig tale til brudeparret med udgangspunkt i den samtale, man har haft med præsten inden bryllupsdagen.

Efter talen

Efter talen kommer højdepunktet i vielsen, hvor gæsterne holder vejret, svigermor fælder en tåre og både brud og gom svarer ja to gange. Først stiller præsten spørgsmålet om at tage den anden til ægtefælle.

Ved at svare ja forpligter parret sig på ægteskabet i borgerlig og juridisk forstand. Derefter stiller præsten spørgsmålet om at elske og ære hinanden i medgang og modgang, indtil døden skiller jer ad. Det spørgsmål handler om forholdet mellem gom og brud og afspejler det kristne menneskesyn.

Vielsesringene kommer på

ring på fingeren

Nervøsiteten kan få mange brudepar til at fumle lidt, når ringene skal sættes på, men husk at nyde øjeblikket.

Når begge har sagt ja, siger præsten: Så giv hinanden hånd derpå.

Med sin hånd på brudeparrets hænder forkynder præsten, at brudeparret nu er rette ægtefolk. Med den handling er brudeparret juridisk set viet til hinanden. Denne del af ceremonien kan slutte med, at brudeparret giver hinanden ringe på.

I Danmark bærer de fleste deres vielsesring på højre hånd, men det er også ok at sætte den på venstre.

En gammel opfattelse siger, at den skal placeres på venstre hånd, fordi der går en blodåre direkte fra hjertet til venstre hånd. En anden tradition siger, at man bærer ringen på højre hånd, fordi det er den, man afgiver troskabsed med.

Bøn og velsignelse

Vielseshandlingen slutter af med en bøn og velsignelsen. Brudeparret knæler ved alteret, og med sine hænder på deres hoveder beder præsten for brudeparret og afslutter med fadervor og velsignelsen. Derefter rejser brudeparret sig og sætter sig nu sammen, hvor de før sad over for hinanden. Brudens far tager plads ved siden af forloveren.

Det er festligt med espalier

Efter vielseshandlingen synger alle i kirken endnu en salme. På dette tidspunkt kan der også  være mulighed for, at parret eller vennerne overrasker med en solosang eller anden musik.

Hvis kolleger/venner eller andre bryllupsgæster vil lave espalier uden for kirken, lister de ud under den sidste salme og stiller sig, så de danner en gang.

Brudeparret skal sætte god tid af til at nyde øjeblikket efter vielsen, give knus, får ris i hovedet og hilse på familie og venner. Efter vielsen bliver mange brudepar fotograferet, mens gæsterne kører til festlokalet og får en velkomstdrink indtil det nygifte par ankommer.

Vi håber du har nydt guiden, hvis du har lyst til at læse videre om andre aspekter kan du besøge Folkekirkens hjemmeside. Ellers vil vi rigtig gerne høre om du har nogen spørgsmål, ris eller ros i kommentarerne?

3 svar til “Vielsen – sådan foregår den”

  1. Lise O siger:

    Jeg kunne vildt godt tænke mig at vide hvad forskellen er på ovenstående og en kirkelig velsignelse.
    Vi er allerede gift på rådhuset, og skal i kirken for at blive velsignet

    Lise

  2. Helle Pahus siger:

    Hej Lise
    Den eneste forskel er, at præsten i stedet for at spørge: “Vil du have N.N. som hos dig står til din ægtemand”, siger: “I er allerede rette ægtefolk og er i dag kommet ind i Guds hus for at få Guds velsignelse over jeres ægteskab”.
    Og så spørger præsten – ligesom ved en vielse: “Vil du elske og ære N.N. og leve med ham i medgang og modgang etc.”
    Alt andet er det samme som ved en vielse.
    Helle Pahus, sognepræst

  3. OLE ANDREASEN siger:

    Hvorfor siger præsten: Til døden skiller jer ad. Og ikke til døden jer skiller . begge parter er jo ikke noget mekanik man skiller ad.ad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *