For mange mennesker kan det være lidt angstfremkaldende at skulle stå foran en større gruppe. Den bryllupstale er en stor ting og det kan føles lidt ligesom at være til eksamen. Til fælles har begge ting, at forberedelse er nøglen til succes. Hvis man forbereder sig og øver sig på sin bryllupstale, skal den helt sikkert gå godt. Har du brug for lidt tips til hvordan du overhovedet griber opgaven an, når du skal skrive din bryllupstale – så læs med her.
Kom godt i gang
Når du skal i gang med opbygningen af din bryllupstale, er det en god ide bare at starte med at skrive tanker ned. Gå i dine egne tanker når du for eksempel er ude at gå, gør rent eller handler ind. Tænk over hvad hovedpersonen – altså talens modtager – betyder for dig. Hvordan mødte I hinanden og hvad kendetegner denne person. Hver gang du kommer på noget godt, så tag din telefon og skriv det ned. Du kan eventuelt oprette en side i ’noter’ eller et andet skriveprogram.
Du kan også sætte dig ned for at skrive ting om personen. Lav for eksempel en liste over tillægsord og forklar under hvert tillægsord hvorfor dette passer på personen. Tænker over hvilke sjove og fine minder du har med personen og skriv dem ned.
Få hjælp til den perfekte bryllupstale – uanset om du er brud, gom eller gæst.
https://bryllup.dk/bryllupstraditioner/saadan-holder-du-dit-livs-tale/
Find svar og få gode råd til bryllupsplanlægningen på de populære BRYLLUPSMESSER.
Læs også: Hjælp, vi skal giftes!
Brainstorm
En brainstorm er også en rigtig god ide til at få tankerne til at flyde. Sæt dig ned med et stykke papir og skriv alle de små ting du tænker på, når du tænker på personen. Du kan for eksempel også hente appen SimpleMind+ hvor man kan lave en nem brainstorm, så har du den altid lige ved hånden hvis du kommer i tanke om noget godt.
Skriv i et væk
Endeligt kan du også blot sætte der ned og skrive i et væk. Skriv som om du skulle holde talen lige nu, uden forberedelse. Skriv så meget som muligt til du er gået helt og aldeles i stå. Når du er færdig kan du så læse det igennem og udvælge nogle af de ting du synes var sjove og gode at have med i den rigtige tale.
Læs også: Emergency kit til den store dag
Hvad skal bryllupstalen handle om
Der er selvfølgelig stor forskel på, om du er gæst og holder tale for brudeparret eller om du som brud eller brudgom – skal holde tale til din udkårne.
Sådan starter du: Hvis du er bryllupsgæsten er det en god ide at introducere dig selv, så alle ved hvem du er. Fortæl en sjov historie om dig og modtageren af talen. Hvis det er til begge parter af brudeparret, så fortæl om hvordan du mødte dem og fokuser på de gode oplevelser I har haft sammen. Hvis du bedst kender den ene part er det naturligt nok at fokusere på jeres forhold til hinanden og hvordan du synes, det har ændret sig, efter det nye ægtefælle kom til.
Hvis du skal holde tale til din nye ægtefælle, så fokuser på alle de små ting, som gør personen til den han eller hun er. Husk, at talen er en kærlighedserklæring, så den skal gerne emme af kærlighed. Det er en god ide at brug humor for at gøre talen sjov, men husk at det også skal være en seriøs bryllupstale, som kommer fra hjertet. Pas også på med ikke at komme med for mange interne jokes, så bliver talen uinteressant for bryllupsgæsterne.
6 Gode råd
– Skab en rød tråd gennem bryllupstalen. Som enhver historie skal en god tale indeholde start – midte – slutning. Der skal være en pointe med historien/talen – det hele skal give mening i en sammenhæng og skal ikke blot fortælles fordi det er en sjov anekdote.
– Brug humor – men på en passende måde. Husk at pinlige indslag hører til polterabend. Bryllupstalen skal gerne være en god kombination af sjov og seriøs.
– Slyng ikke blot tillægsord ud men forklar hvorfor du synes at det du fortæller passer på vedkomne.
– Øv dig (MEGET) på din bryllupstale. Hvis du ikke øver dig, kommer du til at mumle, falde over ordene og glemme hvad du skal sige. Det resulterer i, at du klamrer dig til dine papirer og bliver mere nervøs. Ved du præcis hvad du skal sige, gør du både talen sjovere, nemmere at komme igennem og bedre for alle at høre på.
– Tal højt og tydeligt! Det er anstrengende for alle, hvis de ikke kan høre dig. Taler du højt og tydeligt er du sikker på at folk kan følge med.
– Kort og præcist…er at foretrække for alle! Husk, at der er rigtig mange taler I skal igennem på en aften. Ingen har lyst til at høre på bryllupstaler, der varer 45 minutter. Prøv at holde talen på 5-10 minutter hvis du ikke er brud eller gom.
Læs også: Sjove bryllupstraditioner fra hele verden
Bryllupstalens opbygning
Læs flere artikler om traditioner her.