Luk

Hvordan skriver jeg en god bryllupstale til min mand?

Planlægning

Eftersom en bryllupstale fra bruden til gommen er lidt utraditionelt, så kan du faktisk i din bryllupstale til din mand frit sige, det du har lyst til, hvorimod gommen måske er mere bundet af en masse ting i sin tale. En god tale er en fortælling, så lav det gerne som en historie og brug korte sætninger. Selve talen skal ikke vare mere end 10 min. 

Indledningen:

Du kan f.eks. tale om din mand, og hvordan I mødte hinanden. Du kan være sikker på at gæsterne, uanset hvor tætte I er på dem, gerne vil høre om jeres romance og hvordan jeres kærlighed til hinanden har udspillet sig. Det er en god måde at starte talen på, fordi det fanger gæsternes interesse. Du kan f.eks. bruge et Disney eventyr med jer som hovedpersonerne i, hvis du kan komme i tanker om en, der passer jeres situation. Eller hvis I var et Celeb-par, hvem ville I så være og hvorfor?

Hold en mindeværdig bryllupstale

Få hjælp til den perfekte bryllupstale – uanset om du er brud, gom eller gæst.
https://bryllup.dk/bryllupstraditioner/saadan-holder-du-dit-livs-tale/

Find svar og få gode råd til bryllupsplanlægningen på de populære BRYLLUPSMESSER.

 

KØB BILLET

Selve indholdet:

Træk gerne 3 ting frem ved din mand, som du er faldet for og uddyb dem lidt. Hvis det er passende og du selv kan holde til at tale om det, kan du også kort nævne nogle af de udfordringer I har haft, og hvordan I har klaret jer igennem.

Hvis jeres gæster kender jer godt, og I har lidt selvironi kan du også opstille din tale som en myte-fakta tale. Dvs. du f.eks. hiver 3-5 myter/misforståelser frem, der kunne være omkring dig og din mand og så fortæller du hvordan tingene rent faktisk hænger sammen (fakta-delen). F.eks. hvis du ved, at jeres venner/familie tænker om jer at I er sådan nogle der altid bestiller take-away, så kan du nævne at I da for nylig lavede spaghetti og kødsovs og fortælle en sjov historie omkring det. Det skal være humoristisk, ellers falder det til jorden.

Photo credit: Chinese font design

Du kan også takke dine forældre og trække frem hvordan deres ægteskab/forhold har inspireret dig. En tak til dine svigerforældre vil også være en god idé. Men hold det kort. Træk gerne én eller 2 ting frem, som du lægger vægt på. F.eks. at de altid har været der, når I havde brug for gode råd eller en hjælpende hånd osv.

Hvis en du holder af ikke kunne være til jeres bryllup kan du nævne personen, men sørg for at det hele ikke bliver sørgeligt. Og lad ikke denne del være din afslutning – afslutningen på din tale skal være munter.

Gode råd til dig:

  • Husk at kigge på den du taler til
  • Husk at bevæge dig lidt rundt undervejs i talen
  • Husk at tale klart og tydeligt, og hæve stemmen lidt når der er noget du vil understrege
  • Husk at være dig selv
  • Tal fra hjertet – og skriv kun stikord ned på dit papir, ikke hele talen.
  • Husk lidt humor undervejs
  • Husk, at du hverken behøver, synge, danse eller spille skuespil for at talen bliver god, særligt hvis det ikke føles naturligt for dig

Brug gerne disse forslag til din indledning for at fange gæsternes opmærksomhed:

  • Nu skal I lige forestille jer …
  • Lad os skrue tiden lidt tilbage …
  • Tag med mig på …

Og gør talen personlig ved at bruge følgende fraser i din fortælling:

  • Så sent som i går talte jeg lige med en ven om …
  • På vej på arbejde forleden …
  • Min kommende mand tror at jeg …
  • Min mobil ringede, og det var …
  • Jeg sad på den der Café/Restaurant/kaffebar, da…
  • Sidste sommer …

Få styr på morgengaven til ham her!