Luk

ventende-bil-foran-kirkenEn klassisk bil uden for kirken eller rådhuset, når I træder ud af kirken er noget af det mest romantiske man kan forestille sig. Spørg alle, der har prøvet det! Smukke og unikke biler skaber højtidelig stemning og underbygger jeres fest. Jeres gæster vil elske oplevelsen, når I ruller væk fra kirken med et glas Champagne i hånden – og mon ikke I selv vil synes det er ret ‘awesome’.

Læs om bryllupskørsel i vores shoppingguide »

Hvor lang tid tager bryllupskørslen?

Bryllupskørsel tager tid….meget tid, sikkert mere end I regner med. Typisk må bruden maks ankomme  5 minutter før vielsen i kirken eller på rådhuset. Og efterfølgende kunne programmet se således ud:

  • Et kirkebryllup tager 35-50 minutter og hvis der er indslag, sang eller musik på programmet, kan brylluppet nemt tage en time eller mere. Borgerlige vielser tager lidt mindre: 25-35 minutter.
  • Når brudeparret kommer ud af kirken, går der typisk 20-25 minutter med at hilse på gæsterne.
  • En professionel fotograf bruger 45-60 minutter om en fotografering. Hvis det er en ven af familien, som skal tage billeder, kan det som oftest tage 25-30 minutter.

Altså skal man regne med at det køretøj man har lejet, skal være til rådighed i den tid bryllupskørslen tager + ca. 2,5 timer til selve vielsen og efterfølgende fotografering. Når man laver tidsplanen, skal man huske at mange af de smukke veteranbiler har en fart på 40-60 km/h.

Rolls royceFotografering af bryllupsbilen

En smuk klassisk veteranbil er en perfekt kulisse for jeres bryllupsbilleder. I kan få taget klassiske billeder af brudebuket og ringe ved kølerfiguren af bryllupsbilen – eller bruge bilen på forskellige kreative måder. Se f.eks. dette bryllupsbillede, hvor brudeparret er et spejbillede på bilen.

Find gode fotografer her: www.bryllup.dk/fotograf-bryllup

Lange køreture med en veteranbil

En Ford A eller en anden smuk gammel veteranbil fra 1920’erne har unægteligt charme. En del af charmen er hastigheden, og det skal man tage højde for, hvis man skal på en længere køretur. Mange af de veteranbiler man ofte bruger til bryllupper har en maks. hastighed på 40-60 km/t og dermed tager bryllupskørslen noget længere, end google maps foreslår. Bytrafik er ikke et problem, men skal der køres længere strækninger på landevej, bør I finde en hurtigere bil, eller tage højde for dette i tidsplanen.

Klassiske biler (biler der er mere end 35 år) kører generelt langsommere end moderne biler og man skal ikke forvente en topfart på mere end 90-100 km/t.

Kør-selv bryllupsbiler

Nogle forhandlere tilbyder specialbiler eller sportsvogne til bryllupskørsel – hvad med at køre i jeres egen Ferrari? Helt sikkert et imponerende syn, når I kommer ud fra kirken. Det er dog meget vigtigt, at man har fået en prøvetur forinden, så man ved, hvordan en Ferrari skal håndteres – for det er ikke sjovt at stå foran 80 gæster og så ikke kan starte eller kan styre bilen.

Bryllupskørsel om vinteren

Hvis I skal holde et vinterbryllup, er mulighederne for kørsel i en veteranbil meget mere begrænset end i sommerperioden. Det sikre valg er en Stretch Limousine, så som Cadillac, Lincoln Towncar eller en moderne europæisk VIP-limousine, såsom Bentley, BMW eller Mercedes til bryllupskørsel. Her er der komfort, varme og ly for koldt og dårligt vejr under bryllupskørsel.

Husk også at tage højde for sikkerheden, hvis der er risiko for dårligt føre. Mange veteranbiler har ikke installeret seler (det er helt lovligt), og derfor bør man undersøge, om bilen er forsvarlig til vintervejr.

Biler som Lincoln, Cadillac, Jaguar, BMW eller Mercedes er at foretrække om vinteren, da de tilbyder god driftsikkerhed.

Champagne i bilenChampagne og pyntning af bilen

Hvis I ønsker pyntning af bilen og servering af champagne, bør I undersøge mulighederne hos leverandøren. Nogle tilbyder begge services, hos andre skal man selv stå for det.

 

Hvis uheldet er ude, og bilen ikke kan køre på dagen

Selvom det er sjældent, at man oplever sammenbrud af bryllupsbiler til bryllupskørsel, da bilerne normalt er velholdte og servicerede. Man alle køretøjer kan få et problem – da det jo er mekanik. Derfor kan det være en god ide at tale med bilejeren nogle dage før den store dag, for at forhøre om alt er i orden. Når I booker bilen, kan I også undersøge, hvordan I er stillet hvis uheldet er ude.

Hvis alt andet svigter, kan man jo altid overveje en cykeltaxi: det har vi skrevet lidt om i indlægget: Hop på Stålhesten fra Kirken

Veteranbiler og Sportsvogne inspiration