Luk

Inspiration til din brudekjole fra London Bridal Week

Brudekjoler

Forestil dig flere gigantisk store messehaller, fyldt med brudekjoler og brudetilbehør. Det er synet vi her på redaktionen hvert år møder, når vi besøger en eller flere af de store indkøbsmesser for brudekjoler, rundt om i Europa. Bryllup.dk besøgte London Bridal Week og kom hjem med masser af inspiration.

London Bridal Week

Tusindvis af m2 og endnu flere nye brudekjoler hænger side om side, for at fange interessen fra de mange brudebutikker der besøger messen. Ud af de mange tusinde kjoler skal der skæres helt ind til benet og udvælges netop de kjoler, den enkelte butik gerne vil have i deres kommende kollektion. Det er ikke nemt, og det er hårdt arbejde. Nogle butikker besøger både 2 og 3 messer, inden de er helt i hus med den kommende kollektion. Forinden er der gået måneder og år for designeren, inden de kan præsenterer den færdige kollektion.

Det er en lang, krævende og dyr proces, som de færreste tænker over, når de står i en dansk brudebutik og prøver kjoler. Fælles for alle messer er, at de byder på flotte shows, hvor alle indkøberne sidder langs catwalken med pen og papir, klar til at noterer deres favoritter. Her kan du se et udpluk af de mange brudekjoler, vi spottede på catwalken, og som er klar til de mange bryllupper i 2020.

Dyb V-ryg

Det handler ikke kun om foran på kjolen! Vi er i hvert fald, efter at have været på brudemesse, overbevist om, at denne sæson byder på en masse smukke rygge.  Designerne har været gode til at tage en simpel brude-kjole og tilsætte en fantastisk ryg – for at give et yderst forførende look. Og det ser ud til, at det virker på alle typer af brudekjoler.

Dando London

Eliza & Ethan

 

Off the shoulder

Vi var lidt spændte på at se, hvad designerne ville byde ind med af brudekjoler i den meget populære off-the-shoulder stil. Det er jo egentlig en stil, som er meget afslappet, og vi på redaktionen var ikke helt enige om, hvorvidt det er en stil, som passer til brudemoden. Men vi må indrømme at designerne overraskede os med deres smukke bud på off-shoulder brudekjoler! De var spot-on. Især kjolerne fra Allure og  Galizia som ved første øjekast var meget  nuttede, men de fik alligevel en twist af sexy med off-the-shoulder looket.

Allure

Galia Spose

Kitty Chen

 

Slidsen

De af jer, som leder efter  noget lidt mere vovet, vil blive  begejstret for at se, at slidsen er vendt tilbage til brudemoden. Uanset om du er til den elegante brudekjole, eller du er mere ovre i boho-stilen, så vil en perfekt slids gå ganske flot til denne type af kjoler. På brudemessen lagde vi mærke til, at midter slidsen er særligt populær hos designerne, som f.eks. kjolerne her fra Chic Nostalgia, Dando London og Q’Nique. Ja og så den helt frække fra Sposa med en meget høj slids til en stram brudekjole!

Sposa

Chic Nostalgia

 

Spaghetti-stroppen

Spaghetti-stropperne har endelig fundet deres vej fra mainstreammoden og over til bryllupsmoden. Og det med god grund. De er nemlig perfekte til enhver brudekjole til de dejlige  danske somre. De delikate stropper viser  akkurat nok hud til et perfekt og lunt sommer-bryllup, eller hvis du ikke er til det helt  stropløse look. Stropperne vil du se på mange forskellige typer af brudekjoler, og mange af de hotteste designere, bl.a. Randi Fenoli, har på ganske elegant vis inkorporeret denne trend i deres seneste  brudekollektioner. Vi kunne i hvert fald ikke få øjnene væk fra disse gudeskønne brudekjoler med den perfekte strop!

White One

Randy Fenoli Bridal

Rachel Allan

Kitty Chen

Allure