Nu skal du ud at finde drømmekjolen, men hvordan griber du det an? Først og fremmest er det vigtigt, at du tænker lidt over hvem du er, hvilken type kjoler du kan lide og hvad du føler dig tilpas i. Det vigtigste er, at du har det godt i din kjole og føler dig smukkere end nogensinde. Når du først har tænkt lidt over det, er det en god ide at kigge lidt på de forskellige typer brudekjoler der findes derude. Her er det en god ide at købe magasinet BRUDEN, hvor du finder kjoler indenfor alle de forskellige stilarter og lærer om de nyeste trends, hvad der er pænt til din kropstype og meget mere. Du kan finde den nyeste udgave her.
Når du har fundet den type kjole – eller måske kjolen, er det tid til at besøge en brudesalon. Det er en god ide at tage nogle billeder med af de kjoler du godt kan lide. På den måde, viser du hurtigt hvem du er og hvad du kan lide, så spilder I ikke en masse tid på at finde frem til de kjoler, der passer til dig.
Hvem tager jeg med?
Det kan være svært at vurdere, hvor mange man tager med hen til brudesalonen. Måske vil du gerne have din mor og et par veninder med, eller måske har du mange søskende?
Det kan fylde utroligt meget og være forstyr-rende for salonen, hvis du har mange med. Det kan også være utroligt svært at vælge en kjole, hvis der er mange forskellige
meninger. Lige så mange du tager med, lige så mange forskel-lige meninger bliver der også. Gør det klart for dem du tager med, hvad du ønsker fra dem. De er der ikke for at vurdere hvad de bedst kan lide, men hvad der er bedst til dig. Det er din store dag og det er dig, der i sidste ende skal elske kjolen – ikke dem. Tag dem med du slet ikke kan undvære og hvis stil du stoler på. 2-3 personer er perfekt – så får du den bedste dag, uden for mange forskellige meninger.
Skal jeg købe i forretning eller online?
Du har formentlig aldrig haft en brudekjole på før og aner ikke hvordan de forskellige typer sidder på din krop. Oftest kan man forstille sig, at en bestemt stil er lige hvad man ønsker, men når man prøver kjolerne i forretningen, kan virkeligheden være en helt anden. Alene af den grund bør du købe din brudekjole i en brudesalon og ikke online. Så kan du prøve forskellige typer og se, hvilke der passer til dig. Derudover, er køb af kjolen med familie og venner en kæmpe oplevelse du kun får en gang i dit liv – snyd ikke dig selv for at opleve det.
På din store dag, gør du alt for at være smuk-kere end nogensinde – så hvorfor gå på kom-promis med kjolen? Din kjole skal sidde perfekt på din krop, hvilket betyder tilpasninger. Hvis du køber en kjole på internettet, kan du risikere at størrelsen er helt forkert. Det værste du dog kan risikere er, at kjolen på ingen måde opfylder de krav og standarder du havde forventet. Mange falder i internetfælden og bliver draget af kjoler til ingen pris. Men husk, hvis noget lyder for godt til at være sandt – er det det som regel også!
Skal jeg være åben overfor kjoler, der umiddelbart ikke er mig?
Ja! Vær altid åben overfor brudesalonens forslag. Det kan være, at de putter dig i en kjole, der er helt anderledes end hvad du havde tænkt, men måske bliver det din drømmekjole når du får den på. Sig din mening, men stol på eksperterne – de ved hvad de laver. <3