Luk

Brudekjoler 2014: Sincerity ‘Spring Collection’

Brudekjoler

Romantiske brudekjoler med ultra feminine detaljer er kendetegnende for Sinceritys Spring 2014 kollektion.

Romantikken blomstrer i Sinceritys Spring 2014 kollektion, hvor der er sat fokus på de feminine former, florlette materialer, de super klædelige A-linje skørter samt ultra feminine detaljer og voluminøse skørter.

Hovedinspiration

Hos Sincerity har hovedinspirationen for kollektionen været Bahamas. Ø-gruppens kridhvide strande og turkise hav afspejles bl.a. i kollektionens lette materialer, havfrueskørter, lette transparante halsudskæringer og smukke perler, der kan glimte omkap med solen.

Med Sinceritys 2014 forårskollektion, bliver én af 2013s store tendenser ført ind i det nye bryllupsår, nemlig taljebæltet. En del af brudekjolerne i kollektionen har aftagelige taljebælter, der kan være med til at give brudekjolen lidt farve.

Kan købes hos

Sincerity fås bl.a. hos Brudesalonen Kennedys og Bride Fashion. Kontakt butikkerne, for at høre om de får din drømmekjole hjem.