Bryllup.dk’s læsere har stemt og kåret årets brudekjole 2012.
Smuk, enkel og klassisk. Bryllup.dks læsere var ikke i tvivl, da de skulle kåre årets brudekjole. PR-foto: Marianne Carøe
Den smukke brudekjole er fra Marianne Carøe og er model Merle short sleeve, Charlot. Kjolen vandt overlegent med 26 % af stemmerne ud af ti brudekjoler, der også talte kjoler fra Rikke Gudnitz og Justin Alexander.
Se afstemningen og de nominerede brudekjoler her »
Aarhusdesigneren Marianne Carøe er kendt for at designe enkelte og stilrene brudekjoler. Specielt Kate Middletons smukke brudekjole kommer frem i erindringen når man ser vinderkjolen.
Se Marianne Carøes brudekjolekollektion her »
Blonder og ærmer har været nogle af de store trends for 2012, der heldigvis fortsætter i 2013. Specielt det mere ærbare look hitter, og hvis du er med på denne trend, og ligesom mange andre læsere har forelsket dig i vinderkjolen, føres den stadig. Du finder en forhandleroversigt på Marianne Carøes hjemmeside.
[clear]