Luk

Vinterbryllup 2025/2026: Alt I skal vide om årets smukkeste sæson til bryllup

BlogBrudekjolerPlanlægningTraditionerVores bryllup

Et vinterbryllup i Danmark er noget helt særligt. Hvor sommeren byder på sol og blomsterenge, giver vinteren jer en unik mulighed for at skabe en intim, stemningsfuld og eventyrlig dag. Mange brudepar vælger vintermånederne til at sige ja – og med god grund.

Her får I en lille guide til at planlægge et magisk vinterbryllup, inklusiv de største trends, praktiske tips og idéer til, hvordan I kan udnytte sæsonens charme bedst muligt.

Hvorfor vælge et vinterbryllup?

Der er mange fordele ved at sige ja i vintermånederne:

  • Mere tilgængelige datoer og lokaler: I modsætning til sommeren, hvor populære feststeder hurtigt er booket, er der bedre muligheder for at finde den perfekte lokation i vinterhalvåret.

  • Hygge og intimitet: Stearinlys, tæpper, varme drikke og indendørs fester skaber en romantisk stemning, der er svær at matche om sommeren.

  • Budgetvenligt: Mange leverandører tilbyder lavsæsonpriser på mad, lokaler og fotografer.

  • Eventyrlig stemning: Frost, sne eller bare de mørke aftener med masser af lys kan give en fantastisk stemning. Der er ikke noget som dansk vinterhygge.

De største trends for vinterbryllupper 2025/2026

Farver og tema

Vinterbryllupper i 2025/2026 handler om kontraster. Vi ser klassiske kolde farver som isblå, sølv og hvid, kombineret med varme toner som bordeaux, mørkegrøn, guld og kobber.

Populære temaer er:

  • Nordisk vinter – enkelhed, gran, naturlige materialer og dæmpede farver.
  • Glamour & glitter – krystaller, glimmerdetaljer, spejle og masser af lys.
  • Rustik hygge – brændestabler, levende lys, uldplaider og en varm atmosfære.

Blomster og dekorationer

Selvom vinteren ikke bugner af blomster, findes der fantastiske muligheder: amaryllis, juleroser, tulipaner og ranunkler er i sæson. Kombinér med tørrede blomster, gran og eucalyptus for et vinterligt look.

Dekorationer med lys er et must: lyskæder, lanterner, stearinlys og LED-lys kan skabe en romantisk stemning selv i de mørkeste januar-aftener.

Mode og brudekjoler

I vinteren ser vi en tydelig tendens til:

  • Kjoler med lange ærmer, fløjl, satin eller blonde.

  • Overdele i form af faux fur jakker, capes eller glitrende sjaler.

  • Brudgomme i mørkere nuancer – navy, sort eller dybgrøn – ofte med fløjl eller uldblandinger.

Tilbehør er både praktisk og dekorativt: varme sko, strømpebukser eller endda handsker, hvis fotografering skal foregå udendørs.

Mad og drikke

Et vinterbryllup indbyder til en menu, der varmer. Hvis I sel skal stå for maden så overvej:

  • Forretter med svampe, rødbede eller varm suppe.

  • Hovedret med vildt, lam eller oksekød – serveret med sæsonens rodfrugter.

  • Dessert med chokolade, nødder, kanel og bær.

Til receptionen eller velkomsten er varm cider, gløgg eller kakao med et tvist et hyggeligt valg.

Fotografering i vinterlandskab

Vinterlyset er anderledes end sommerens – blødt, køligt og romantisk. Hvis I er heldige med sne, giver det en eventyrlig baggrund. Sørg dog for at have en indendørs fotoplan, så I ikke er afhængige af vejret.

3 praktiske tips til vinterbrylluppet

 

1. Hav styr på komfort og varme

Sørg for, at både I og gæsterne har det behageligt hele dagen. Lej varmelamper, læg tæpper frem i loungen, og tjek at festlokalet har god opvarmning.

2. Transport og logistik

Vintervejr kan give udfordringer. Overvej shuttlebusser til gæster, og vær realistiske omkring rejsetid. Informér gæsterne på forhånd, hvis vejen til lokationen kan være sne- eller frostglat.

3. Tidspunktet for ceremonien

Da solen går tidligt ned, kan det være en fordel at lægge vielsen tidligere på dagen, så I får dagslys til fotograferingen. Til gengæld giver aftenen de perfekte rammer for masser af lys og hygge.

Inspiration til et vinterbryllup i Danmark

Her er nogle konkrete idéer, som brudepar kan lade sig inspirere af:

  • Velkomstområde ude: server varm gløgg i små kopper ved ankomsten, med tæpper til gæsterne.

  • Indendørs ceremoni: pynt et orangeri, et slot eller en gammel lade med gran, lys og blomster.

  • Borddækning: brug mørke duge, gyldne detaljer og blomster med bær og eucalyptus.

  • Bryllupskage: vintertema med smag af krydderier, karamel eller chokolade. Dekoreret med gran, bær eller spiseligt guld.

  • Exit med gnister: lad gæsterne sende jer ud i natten med stjernekastere – en smuk afslutning på en vinterdag.

Få ærlige guides og værktøjer på vores blog.