Der er noget magisk over datoen 12-12-12. Og så er den til at huske! Det er i år sidste chance for at blive gift på en dato med ens cifre, men så er der jo altid 7-9-13.
Ikke før om 88 år – d.1/1 – 2101 vil det være muligt at blive gift på en dato med ens cifre. Og selvom datoen i år falder på en onsdag, holder mange rådhuse rundt om i landet ekstraordinært åbent for vielser.
Sidste år var der stor interesse for datoen d.11.11.2011, der dog faldt på en mere heldig ugedag, nemlig fredag, og Københavns Kommune alene stod for vielsen af 163 brudepar.
Også i år har interessen været stor, på trods af at datoen falder på en almindelig hverdag. Det har dog ikke fået rådhusene til at gøre mindre ud af arrangementet.
På Århus Rådhus har man bl.a. fået blomsterværkstedet Pindstrup til at pynte rådhushallen op og byder alle brudepar på bryllupskage og et lille glas. 42 brudepar har tilmeldt sig arrangementet. Du kan læse mere på Aarhus Kommunes hjemmeside.
Og selvom du måske tænker, det er lidt for sent, hvis du skal nå at planlægge bryllup på en uge, er der flere gode mulighed for specielle datoer. Senere i december er der 2012 2012 – dvs. torsdag d. 20.12.2012. Og så er der jo 2013, hvor du i september kan få bryllupsdatoen 7-9-13. Og det er tilmed en lørdag!
Så må vi håbe, der stadig er ledige tider – 7-9-13.