DIY – Midt i en bonderosetid

Do It Yourself

Er du vild med bonderoser og vintagestilen? Bonderosesæsonen er på sit højeste, og vi giver dig derfor en fin og enkelt bordpynts-DIY, der er let at gå til, uanset om du skal giftes lige om lidt eller næste år på denne tid.

Med denne vintageinspirerede og tilmed bæredygtige DIY, kan du gøre dine forberedelser i god tid og ellers lade bonderoserne klare resten på dagen. Bordpynten er både fin til receptionsborde og til selve bryllupsfesten.

1. Genbrug er godt

Støvsug ethvert loppemarked eller genbrug i nærheden efter sølvfade og små vaser. Køb begge dele i forskellige former og størrelser, så har du både til små og store borde. Find sølvfade, Silvo og knofedt frem ugen inden brylluppet, eller vær smart at uddelegere. Det er heldigvis en håndgribelig opgave, hvis venner eller familie tilbyder deres hjælp. Mix og match som du synes, når du skal lave den endelige opsætning.

2. Let there be light

Bloklys kan købes alle steder. Fordelen ved at have bloklys på bordene er den lange brændetid i forhold til fyrfadslys. På den måde er I fri for at skifte lys i løbet af aftenen.

3. Bonderoser

Det bedste ved disse blomster er, at de er ligeså smukke, når de er halvudsprungne som helt. Køb dem dog nogle dage i forvejen. Sørg for, at fjerne så mange blade som muligt, da bladene suger vandet til sig først og derfor kan forlænge udspringningstiden. Lav et tværsnit i stilken og stil dem solrigt. Hvis du er i tvivl om, de når at springe ud, kan du altid spørge dig til råds der, hvor du køber dem.

Bordpynt med bonderoser

Less is more – Lad bonderoser være de eneste blomster på bryllupsbordet. Foto: Bryllup.dk

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *