Luk

Moderne gom: Blåt er det nye sort

Gommen

Brudens kjole får som regel noget større opmærksomhed end mandens habit. Men hvordan ender gommen med at få sin del af rampelyset uden at føle sig som en udklædt klovn? Han klæder sig på med stil.

Den målsyede habit

– Jeg vil gerne slå et slag for den målsyede habit, siger Jesper Petersen fra Bindesbøl på Kgs. Nytorv i København.

Blåt er godt - herremode

Brudgom med stil. Armani eller Pal Zileri? Her er fire gode bud fra Bindesbøl, København. Foto: Bryllup.dk

– Den kan hurtigt koste 10.000 kroner, men den ender aldrig bagerst i skabet sammen med brudens kjole. Det er ikke nogen billig løsning, men den er fed, understreger han.

Mad Men-blåt er godt

Rigtig mange mænd vælger en traditionel habit med en vest under. En stor del af årets brudekjoler er elfenbensfarvede, og der matcher en gom klædt i sort altid strålende.

Men, siger Jesper Petersen:

– Blå er det nye sort.

Både businessmanden, politikeren og diskodanseren elsker blåt, så hvorfor ikke brudgommen?

Uanset om han vælger den skræddersyede eller billigere løsning, har gommen mange muligheder for at sætte sit personlige præg på både den traditionelle sorte og den Mad Men-blå habit.

For eksempel med en butterfly eller et funky slips.

Herremode til bryllup

Do you like it shiny? Foto: Bryllup.dk

– De fleste bruger slips. Hvis man vælger butterfly, skal man binde den selv. Det andet er no-go, understreger Jesper Petersen.

Brune sko kan måske få svigermor til at rynke på næsen, men mange vælger dem, hvis de vil skille sig ud.

Og det vil gommene i disse år.

Mand – vær modig

– En markant tendens er, at manden ikke er bange for at gøre mere ud af sig selv end tidligere. Han vil have kant, og gommen tør være anderledes, fortæller Keven, ekspedient hos Sten Golman i København.

Herremode til bryllup

Mand – hvad tør du? Set hos Sten Golman, København. Foto: Bryllup.dk

Butikken på Vester Voldgade har 40 års erfaring i at klæde vordende ægtemænd på og er ikke bange for at gå den outrerede barokvej med lang frakke, kravatte, et jakkesæt med mønster og shiny look eller sko med glans.

Så mand – vær modig – spring i prøverummet og find ud af hvad der klæder dig. Måske bliver du overrasket, når du ser dig selv i spejlet.

 

 

Herremode til bryllup

En brudgom skal skille sig ud. Spørgsmålet er hvor meget? Set hos Sten Golman, København. Foto: Bryllup.dk