Luk

21 klassiske bryllupsfilm

Blog

Bryllupsfilm
Bryllupsfilm er en absolut (og nødvendig) guilty pleasure, når man skal forberede sig til brylluppet.

Vi har samlet 21 af vores yndlings bryllupsfilm, som vi er sikre på, at du/I vil elske at se.
Få fat i en masse veninder, brudepiger eller din forlovede og lav en spandfuld popcorn og gør klar til at råhygge og se en masse sjove, romantiske og rørende film.

21. Made of Honor (En Ægte Mand)

En af Patrick Dempseys bedste roller! Smaskforelset i en forlovet kvinde, tager han en uventet metode i brug for at vinde hendes kærlighed.

Made of Honor

20. Mamma Mia

Stjernespækket romantisk komedie og musical. Sophie (Amanda Seyfried) skal giftes på en lille græsk ø. Dette går ikke stille for sig. En must see bryllupsfilm for dig der elsker ABBA!

Mamma Mia

19. The Wedding Singer

Adam Sandler og Drew Barrymore spiller sammen i denne fantastiske romantiske komedie om bryllupssangeren Robbie Hart (Adam Sandler), der forelsker sig i servitricen Julia (Drew Barrymore). Problemet er bare at han er allerede forlovet.

The Wedding Singer

18. My Big Fat Greek Wedding

Det skal ikke være let at blive gift. Denne romantiske komedie omhandler Nia (Toula Vardalos), der skal finde den eneste ene med pres fra hele den vanvittige familie.

My Big Fat Greek Wedding

17. American Pie: The Wedding

En klassisk komedie (og 3’eren i rækken af American Pie film). Jim (Jason Biggs) og Michelle (Alyson Hannigan) skal giftes og med hjælp fra hele banden, kan der kun opstå sjove og pinlige øjeblikke.

American Wedding

16. The Bachelor

Jimmie (Chris O’Donnell) spiller barnebarnet til en excentrisk millionær, der i hans testamente har efterladt ham $100 millioner på hans 30-års fødselsdag. Det eneste krav er, at han skal være gift for at få pengene (og det har han 24 timer til!).

The Bachelor

15. Monster-In-Law (Sviger-Monster)

Jennifer Lopez skal giftes, men hendes kommende svigermor Viola (Jane Fonda) er ikke så meget for idéen. En sjov komedie der forhåbentligt får dig til at sætte pris på din svigerfamilie.

Monster-in-law

14. The Five-Year Engagement

Som navnet måske afslører handler filmen om et sødt forlovet par (Jason Segel og Emily Blunt), der møder modstand på deres vej til alteret. Du vil grine og du vil græde, så hav lommetørklædet klar.

The Five Year Engagement

13. The Birdcage

Val og Barbara skal giftes. Barbaras forældre er meget moralsk konservative, så når de skal møde Vals forældre (der er homoseksuelle og ejer et homoseksuelt cabaret show), kan der kun opstå sjove og pinlige øjeblikke, når de prøver at skjule dette.

The Birdcage

12. The Wedding Date

Singlepigen Kat (Debra Messing) bliver inviteret til bryllup (hvor hendes ex-forlovede er forlover) og har ingen date. Hvad gør man så? Jo man hyrer en professionel eskort (Dermot Mulroney), og så opstår der ellers komplikationer.

The Wedding Date/

11. Sweet Home Alabama

Melanie (Reese Witherspoon) skal forloves med drømmemanden. Det eneste problem? Hun er stadig gift med barndomskæresten Jake (Josh Lucas). Melanie skal derfor rejse tilbage til hendes hjemby og bede om skilsmisse. En dejlig romantisk bryllupsfilm om udødelig kærlighed.

Sweet Home Alabama

10. The Hangover (Tømmermænd i Vegas)

Klassificeret som “drengefilm”, men ikke desto mindre er det en sjov og vanvittig film, der skal ses! Følg drengene på deres polterabend i Vegas – en tur, der udvikler sig til meget mere end de nogensinde kunne forestille sig.

The Hangover

9. Four Weddings and a Funeral (4 Bryllupper og en Begravelse)

En britisk klassiker om død og kærlighed og en af Hugh Grants bedste roller. Helt klart en must-see!

Four Weddings And A Funeral

8. Wedding Crashers

De to drengerøve Jeremy (Vince Vaugn) og John (Owen Wilson) har i mange år “crashet” bryllupper. En bryllupsfilm fyldt med sjove scener, uventet kærlighed og en bryllupsfilm, der sendte Bradley Cooper i vores allesammens søgelys.

Wedding Crashers

7. The Proposal

En slem slem chef (Sandra Bullock) skal deporteres tilbage til Canada, da hendes visum er udløbet. Hun kan dog blive i landet, hvis hun bliver gift. Dette går ud over hendes unge assistent (Ryan Reynolds), der bliver tvunget til at hjælpe. Familien skal selvfølgelig møde hende, og det er her løjerne begynder.

The Proposal

6. My Best Friend’s Wedding (Min Bedste Vens Bryllup)

Julia Roberts og Cameron Diaz er forelskede i den samme mand (Dermot Mulroney). Der bliver kæmpet hårdt for kærligheden i denne fantastiske film.

My Best Friend's Wedding

5. The Wedding Planner

Jennifer Lopez og den næsten altid perfekte Matthew McConaughey spiller over for hinanden i denne romantiske komedie om bryllupsplanlæggeren Mary, der forelsker sig i den forlovede børnelæge Steve, der desværre allerede er forlovet (og Mary skal stå for planlægningen).

The Wedding Planner

4. 27 Dresses (27 Bryllupper)

Katherine Heigl har været brudepige 27 gange, men er aldrig selv blevet gift. En sød og romantisk komedie man skal se – glæd jer til at gyse over alle brudepigekjolerne!

27 Dresses

3. Father of the Bride (Brudens Far)

Steve Martin spiller den forfærdede far til Annie (Kimberly Williams), der skal giftes. Hvis du går med tanker om budget og bange anelser, så er dette filmen, du skal se for at få et smil på læben.

Father of the Bride

2. Runaway Bride

Richard Gere og Julia Roberts spiller igen overfor hinanden i denne komedie om Maggie, der ikke rigtig kan finde ud af at dukke op til alteret. Dette skal reporteren (spillet af Richard Gere) skrive om, og herfra udvikler historien sig meget interessant.

Runaway Bride

1. Bridesmaids (Brudepiger)

“Den sjoveste bryllupsfilm nogensinde” er den blevet kaldt mange gange. Kristen Wiig spiller den jaloux brudepige, der kæmper om at være brudens bedste veninde. En genial og fantastisk bryllupsfilm om de anderledes udfordringer, der kan opstå når et bryllup skal planlægges. En film der kan ses igen og igen og igen (og som vi tidligere har anmeldt)

Bridesmaids

Bryllupsfilm vi mangler?

Vi håber virkelig, at der er kommet lidt inspiration til et par hyggestunder foran fjernsynet derhjemme. Denne liste bliver selvfølgelig aldrig komplet, men vi vil prøve. Er der nogen vigtige bryllupsfilm, I mener, vi har misset?

I kan finde mange spændende billeder og titler på Pinterest her, hvis i vil udforske lidt mere.